Skolelederforeningen
Opgave: Hvordan kan lærerne på landets skoler blive bedre til at opdage, når elever er på vej til at blive radikaliserede?
Idé-udvikling: RISK Film udviklede sammen med Skolelederforeningen en række overordnede idéer til film til brug for skolerne i den forebyggende indsats mod radikalisering og ekstremisme.
Produktion: Vi skrev manuskripter og stod for uplining, optagelser og redigering.
Færdige resultat: Filmene tilbydes nu gratis til alle landets skoler. De lægger op til dialog om, hvorvidt skolen har det nødvendige beredskab – og i hvilke situationer, man kan og skal hente ekstern hjælp.
Hvordan reagerer man som skole, hvis en elev pludselig ændrer adfærd og fx bliver stærkt optaget af antidemokratiske budskaber og propaganda?
I den første film – ‘Breaking News’ – beskrives en alvorlig fiktiv begivenhed, der kan have et ekstremistisk afsæt.
I de øvrige dilemmafilm møder vi lærere, SSP-vejlederen samt skolelederen og hører deres bekymringer, overvejelser og refleksioner.
Sociale Medier: Der blev produceret en kort version til SoMe.